Kære kunder, samarbejdspartnere og netværk

Ian Sørensen
Adm. direktør

Det er mig en stor glæde at præsentere den første udgave af XafirNyt.

Formålet med XafirNyt er at udbrede viden omkring de nye tiltag, vi hele tiden gør i Xafir. Der kan eksempelvis være tale om nye produkter, beskrivelser af nye koncepter eller kommende aktiviteter, som kan være interessante for vores kunder.

XafirNyt giver mulighed for at blive inspireret af andres erfaringer. Jeg håber, indlæggene er spændende og udfordrende - de kan naturligvis altid uddybes yderligere ved at kontakte os i Xafir.

XafirNyt udkommer cirka 3 gange årligt, og vi modtager meget gerne ris og ros samt gode ideer til fremtidige emner.

God læselyst!



Du kan stadig nå at tilmelde dig Xafir Brugertræf

Som du måske allerede ved, afholder vi i Xafir et spændende brugertræf.
Du kan stadig nå at tilmelde dig ”Xafir brugertræf” d. 7. juni kl. 10.00-15.30, Aarhusvej 1, 8382 Hinnerup.

Takket være vores mange indlægsholdere, kan vi byde på et rigtig spændende program.

Du kan downloade programmet på hjemmesiden.

Alle er velkomne og det er gratis at deltage.

Tilmelding skal ske hurtigst muligt. Skriv en mail til info@xafir.dk. Opgiv venligst: firma, navn, mail og telefon på de tilmeldte.



 

Fremtidens Xafir

Jakob Engelbrecht
Udviklingschef

I Xafir har vi altid haft fokus på udvikling: udvikling af vores kunder og deres organisationer, af mennesker i organisationer, af os selv som organisation og ikke mindst af vores produkter og løsninger.

Vi tror på, at løbende udvikling er nøglen til at imødekomme en verden i konstant forandring med ændringer i betingelser og behov til følge. Derfor har vi nu i 10 år arbejdet tæt sammen med vores kunder i implementeringen af løsninger, men også kontinuerligt med nye versioner og tilpasninger efterhånden som kundens omverden, behov og overlægger har flyttet sig.

Xafirs løsninger bygger derfor på virkelige behov, som vi løbende har fået bekræftet og omsat til forbedrede løsninger i vores arbejde med mangfoldige kundeløsninger.

Vi kender vores løsninger indefra og ud, da vi selv i Xafir og Ankerhus baserer vore egne udviklingssamtaler, strategier, mål og udviklingsplaner på XPS.

Vi tror fortsat på, at HR-løsninger skal tilpasses organisationen, dens processer og behov og ikke omvendt. Samtidig ønsker vi i fremtiden, at alle kunder i højere grad skal få del i og nytte af hinandens individuelle tiltag. Det betyder, at vi fremover ønsker at bevare friheden til at tilpasse den enkelte kundeløsning, samtidig med at vi i endnu højere grad udvikler den fælles produktplatform med nye produktområder og funktioner, der understøtter kundernes HR-processer og behov.

Det kan måske umiddelbart lyde som om, at vi i Xafir både vil blæse og have mel i munden, men vores vision bygger på et solidt udviklingsfundament, hvor vi gennem de sidste 2 år har omlagt den grundlæggende systemarkitektur. Det har vi bl.a. gjort gennem massiv R&D, involvering af eksterne eksperter og ikke mindst investering i både tid og ressourcer. Det gør, at vi i dag teknisk set kan understøtte individuelt tilpassede kundeløsninger, som er sammensat af byggeklodser fra en ”fælles værktøjskasse”, som alle kunder såvel bidrager til som trækker på.

Det gør, at vi fremover vil prioritere og fokusere vores indsats på de områder, hvor vi ser størst behov hos vores kunder. Xafir Brugertræf d. 7. juni er første skridt i retningen af endnu mere kundeinvolvering og dermed fortsættelsen af den kundedrevne udvikling, vi tror på, giver bedst mulig nytte og udbytte for vores kunder.



 

Værd at vide

Mads Thorpstrup Laursen
Support

 

 

 

Anette Poulfelt
Markedschef

Brug Xafir Support
For at tilgodese vores kunders behov bedst muligt, opsamles spørgsmål og erfaringer fra brugerne centralt i Xafir Support.

Alle supportsager tildeles et unikt referencenummer, og al kommunikation vedr. denne reference gemmes i vores erfaringsbase. Den centrale erfaringsbase fungerer som opslagsværk på tværs af kunder, og vi kan derfor besvare de fleste spørgsmål inden for meget kort tid.

Ansvarlig for supportfunktionen er Mads Thorpstrup Laursen. Hvis du har spørgsmål eller oplever noget uhensigtsmæssigt i jeres løsning, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til Xafir Support.

Åbningstider i Xafir Support
Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-14
Tlf.: (+45) 8698 5722
support@xafir.dk

 

Xafir i København
Med base på vores kontor i København har Anette Poulfelt ansvar for salgs- og markedsudvikling af Xafirs løsninger.

Anette Poulfelt har tidligere arbejdet som udviklingsdirektør i LeadingCapacity A/S.

Xafir København
Frederiksberggade 28, 3th.
1459 København K
Tlf.: (+45) 3315 5722



 

Læs i næste nummer

 

360° evalueringer
Xafir har stor erfaring med at gennemføre lederevalueringer i såvel store offentlige og private organisationer med 300-400 ledere som i mindre virksomheder med omkring 15-30 ledere.

Udfordringerne ved at gennemføre lederevalueringer afhænger i høj grad af organisationens størrelse, modenhed osv., og det er derfor centralt at kunne anvende et system, som kan tilpasses organisationens aktuelle krav og udfordringer. I tillæg til dette trækker vi også på den erfaring, viden og kompetencer, som vores kolleger i Ankerhus har.

I det næste nummer af Xafirs nyhedsbrev, vil temaet kredse om vores løsninger til 360° lederevalueringer.